22-04-2018

Refleksion efter Borgermødet i Fredensborg by

Fredensborgs svaner vil hver sin vej,
Nogle kalder det arbejde for udvikling,
Men er på stærk march mod afvikling
Af det der kunne adskille og sælge byens historiske sjæl til turister,
By forskønnelse uden forståelse for
de gamle værdier, kan gå gruelig galt.
Tillykke til de der har “ kuppet “ deres vilje igennem, ved et sejt langt træk.
Uden blik for Fredensborg borgeres 873 stemmer imod.
Et sidste spørgsmål
Hvilken vej vil din indre svane svømme,

vil du svømme for alle de der ikke ytre sig offentligt
Mange vil når man snakker bevare, måske der burde stemmes?
For gamle Fredensborgs by sjæl er i fare.

22-02-2018

Kommunikation og relationer

Tåles det der er lidt anderledes?

Tør vi se i selvrefleksionens dybe spejl?

Hvilken rolle har vi selv i en given scene

hvor den første sten bliver kastet,

Hvor er du fra kast til bevægelsens endemål?

Hvem gik ind i bølgen set fra kasters hånd?

Uden Selvransagelse og

Kig på udefra oppefra og indefra,

Opgør med eget indre skygge materiale.

Kunne stenen have haft dig selv til mål?

Ingen er perfekt i kommunikation, alle har en plads.

Men mener du at

”overgreb er legalt”?

Mange kast forties,

Alt fra projektioner, fortrængte følelser som had og jalousi,

Skyldes ofte lille selvværd.

De mange ”med ansvarlige” bliver de,

der ikke” ser” et angreb, når det sker.

”ser” men ikke tager ansvar for

de bagved liggende mekanismer,

Ofte hænger stenen usynligt

I en stadig vedvarende kastende konsekvens attitude.

Ofte kastes sten af de der ikke tåler andre i dem de er,

de der ikke siger fra bliver med ansvarlige.

05-12-2017

Debat angående hvem der bestemmer og har magten i kommunerne.

 Er det den stærke forvaltning eller er det de folkevalgte politikere?  

”Er de folkevalgte dygtige nok, har de tid nok ” kender de lovgivningen, til at hamle op imod de mange gange dygtig og stærkt velargumenterende vellønnede i administrationen?

For som nu skal de folkevalgte ofte formå en fuldtidsstilling, og samtidigt byrådsarbejdet. De skal oveni formå at møde borgerne til mange arrangementer. Formår de folkevalgte på de præmisser, at holde øje med, og ikke mindst formår de at forholde sig til det borgere har erfaret i det virkelige liv? Hvem taler de sårbares sag.

Er de modige og stærke nok til at stå på borgerens side i en uretfærdig kamp? Når de ofte er oppe imod veluddannede embedsmænd. Lader de sig overbevise af embedsmændenes udlægninger? Bliver svaret til borgeren istedet "Prøv at anke sagen"

Jeg må indrømme at min tillid er skredet. Især er jeg blevet skuffet i min forventning af hvilke partier der efter gammel tradition burde være dem som hjælper "de svage borgere"til retfærdighed, men som idag ligger sig længere til højre.

I forbindelse med en ældre mor 94, der nu bor på plejecenter har jeg fået en stor erfaring for hvad det vil sige at være pårørende, og ældre bruger af samfundets hjælp. Hun/ vi søgte om at hun kunne få lov til at benytte kommunens omsorgstandpleje, grundet dårlige adgangsforhold til egen tandlæge.

Hun er aldersdement og går med rollator, bor på plejecenter. Tilhøre derfor den målgruppe kommunen efter sundhedslovgivningen skal tilbyde omsorgstandpleje.

De politikerer der er til at stole på i sådan en sag, og som ønsker at gå borgerens ærinde, de er til at tælle på en halv hånds fingre. Men de findes, og de skal have ros for deres mod.

Alt ser pænt og glat ud når det formuleres og ligger på kommunens hjemmeside, der er ordene i overensstemmelse med sundheds lovens intentioner. Hun opfylder kriteriet, men nej det forsøges gradbøjet, for lovgivning og hjemmesider er et, og praksis noget andet. Gradbøjningens sav sammenholdt med et pres på de pårørende om hvad de bør gøre, virker opslidende. 

Der er desværre holdninger på området, holdninger man møder i relationen med dem som er sat til at administrere ud fra lovgivningen. De der er sat til at hjælpe og drage omsorg for den ældre. De pårørende presses og skal formå hvad de ikke altid formår, de skal lappe de huller systemet spare væk. De forventes at ville og kunne følge og "Hive" den ældre op på første sal. Samtidigt med at det udlægges som at de fleste selv ønsker det. Det er et pres der bygger på " hvad du skal gøre for at være en god ægtefælle barn osv. Hvad med det samfund der svigter samfundets pligt i ligeværdighedens navn, og istedet ligger pres på de pårørende. Det samfund der fylder huller ud med "frivillige"der ikke er uddannede og ikke har tavshedspligt.

Det lader politikerne der er folkevalgte forvaltninger/ visitation slippe "samfundet" afsted med at gøre i praksis.

Måske kan de ikke selv forstå lovgivningen. Måske har de selv den holdning at det er almindelig pli at følge som pårørende. For selv de der sidder på plejecentrene, og som nu står for visititationen kan finde på at gradbøje kriteriernes ord, og måle de der søger op, i kategorier, udfra deres eget synspunkt om, at en ældre er bedre end resten på plejecentret, og derfor ikke berettiget, selvom hun/han opfylder kriteriet. Det er vist ikke lovgivningens intention/kriterier.

Min mor fik bevilliget omsorgstandplejen efter 11 måneder. Efter at jeg som pårørende havde formået selv at finde ankeinstans. Argumenteret om hendes rettigheder ved møder. Efter henvendelse til forskellige politikere. Sagen blev hjemvist til kommunen.

Fejl: der havde ikke været oplyst om ankeinstans.

Det blev også påtalt at de pårørende ikke må presses til at stå for at følge den ældre.

Den ældre skal kun måles udfra hvad personen selv er istand til.

Hun tilhørte målgruppen. Der lægges især vægt på Stærk hukommelsesbesvær.

Alligevel skulle jeg som pårørende efterfølgende ud i en diskussion på plejecentret. Om kriterier, hvor nogen stadig mente min mor var i god stand.

Mit ærinde er at  procedureformen ændres, så den næste ikke skal ud i en lignende kamp. 

desværre skal anken til Ankeinstansen  "Styrelsen for patientsikkerhed", foregå digitalt.

Hvad ikke alle vil kunne gøre.

05-12-2017

Hvem tør kæmpe for de der behøver hjælp i modsætning til de der ønsker at nogen får Skatte lettelser.

Det er som vores samfund mangler forståelse og viden om, og ikke kan gennemskue " og skelne mellem de på papiret fine aftalte nedskrevet politiske ord, og ikke kan/eller vil se hvordan virkeligheden er blevet, for der er to forskellige verdner. Der er de finde overfladiske ord og så praksis.Selvom det gerne starter ud fra gode intentioner og holdninger, bliver det,ofte kun til nogle pænt beskrevne ord,  praksis angående hvad der sker, en anden. Nogen gange hænger hjemmehjælp og plejecentre områdets virkelighed ikke sammen med det beskrevne. Ledelsen på centrene skriver om fine tiltag i deres blad, og hjemmesider, det samme fortælles til og ved politiker besøg, de presses af politikerne, og kommunens flotte ord.  Men det er ikke altid det vi der er pårørende mødes med, hvis vi kommer tæt nok til at opdage virkelighedens ansigt, bliver vi der måske selv er omkring de 70 meget chokerede, for der mangler ressourcer, især til omsorg pleje hjælp på intimområdet. Det er det vi som allerede har pårørende frustreres over.  Hvem tør og vil sikre penge til at der kommer flere faglærte personaler, og sikkert også bedre ledelse, så det beskrevne hænger sammen med virkeligheden? Hvem vil kæmpe for bedre normering, sørge for gennemskuelig omsorgspleje/ og bevillige omsorgs tandpleje. Der er som nu nogen der får lov til at " klare" sig selv på bedste beskub. Fordi de regnes som selvhjulpne, på trods af hvad de ikke kan, nok fordi der ikke er personale nok. for måles du op imod nogen som intet kan, kan du godt kaldes i god stand, uden at være det målt til hvad almindelige mennesker kan. Vi snakker om Hjælp til tøjskift, udsmidning af hullede strømper, skift af og til ren ble, samt hjælp ved toiletbesøg. Hjælp til morgen/ aften hygiejne. Men det er som om det regnes for mindre vigtigt end at kunne reklamere for, "sociale tiltag", men bør det ikke regnes til og under kernevelfærd. Som nu tror jeg man skal opholde sig, og være meget nær på de ældre/ beboer, for at opdage det jeg gør opmærksom på.  Det er sikkert heller ikke alle pårørende der opdager det. Så tæt kommer du ikke som almindelig besøgende politiker ældreråd ældresag eller andre, for det er nok lettere at lukke øjnen, for noget så grænseoverskridende at snakke om. For man bliver så ked af at se gennem den flotte fernis af ord, og der er ingen prestige i at sørge for hjælp af den karakter. Det vil være de få der får set en pårørendes ble, og andet, der ikke tåler dagens lys.  Så hellere fest og lagkage, for det er jo grænseoverskridende at snakke om lort i en ble.
I dagens samfund bør der dog være midler og tid til at hygiejnen tæller højt, det har med værdighed at gøre. Mange ældre med ble/behov ser det ikke selv, men det lugter. Især når standarden er et ugentligt bad. Hvor er det synd‘at vi er blevet sådan‘ at det skal bydes andre.

Det Nedslider de pårørende og presser dem til at yde,der hvor samfundet svigter, det de fælles skuldre burde bære,